«Hutetu for en tur! Og saa de lange, forserte dagsmarsjer! Det var at staa op tidligt, omkring kl. 7 morgen, da slap mongolerne kamelerne ut for at søke sig føde paa det nedsneede, døde græs, mens vi havde te og lidt at spise. Saa kogte vi en alvorlig kjødgryte og havde os et rigtig kamelmaaltid like før vi startet ut, saan ved 10 tiden, og saasnart vi var ferdig med det sadte karavanen sig ivei. Det gik saa i et kjør uten mindste stans til kl. 12 eller 1 om natten, somme gange op til kl. 2. Det var længe at gaa uten mat, saa vi gjemte noget mat under pelsene, saa kropsvarmen forhindret det fra at fryse op.

Alt gik bra til vi havde tilbakelagt tre-fjerdedele af reisen, da kom vi op imot røvere og det lidt alvorligt. Adskillig skytning fandt sted, mesteparten fra røverne, men vi slap helskindet fra det skjøndt vi blev nødt til at holde det gaaende tre dage og nætter uten stans. Det var ikke frit for andet end, at jeg og hesten jeg red, begge sov lidt af og til. Jeg kan og har mangen engang sovet paa langt ubehageligere steder end i en sadel, saa det generte mig ikke stort, men jeg havde lite lyst paa at faa en kugle i skrotten for julepresent, saa jeg holdt mig vaaken mest muligt. Jeg har aldrig vert mere glad og taknemmelig for at komme til hus, hjem og fred nogen Jul end jeg var, da jeg ankom til Kalgan den 22de December.»

Neste år, i 1915, har han funnet kjærligheten og giftet seg med norske Karen: